TankeKriminalitet

Som Billede

Som PDF

Klik på et billede for at se en større version.

Er al maden ikke rådden når den nu bliver smidt ud?

Som regel ikke. Du ville blive overrasket over den kvalitet, den mad der bliver smidt ud, har, og de grunde der er til at det overhovedet er blevet smidt ud. Hvis en dåse eller en karton er blevet bulet så den ikke kan stables ryger den i containeren, hvis en af tomaterne i en pakke har fået et gok så de fine forbrugere ikke længere gider at betale 15 kroner for den, hvis de ydderste blade af salaten er blevet krøllet, hvis DVD'en mangler en fjernbetjening, hvis posen med appelsiner har en dårlig ud af 14 gode, hvis en butik køber mere end hvad de kan sælge eller får nye varer hjem end de andre er blevet for gamle, så ryger det ud. De fleste butikker er også meget konservative med at overholde sidste salgsdato, så der er ofte masser at finde der er noget værd.

Bliver man ikke syg af at spise mad fra en container?

Ikke hvis du tænker dig lidt om. Kender lidt til hvordan fordærv lugter. Det er også en god ide at vide lidt om de ting man finder og om hvor lang tid de kan holde sig og hvordan de bliver påvirket af at ligge i en container. På en varm sommerdag er det måske ikke så smart at tage en pakke hakket oksekød med hul i plastikken. Mens at en container om vinteren fungere stort set ligesom en fryser.

Hvis man finder en masse godt, tager man så det hele?

I de større byer er man højst sandsynligt ikke den eneste der benytter sig af en åben container, så en tommelfinger regel kan være ikke at tage mere end hvad man har brug for.
Andre gode tommelfinger regler er aldrig at efterlade sig et rod, og hvis andre har gjort det så ryd det op, At svine foran en container kan være nok til at der kommer hængelåse på eller at der kommer hegn op omkring. Finder man noget godt man ikke vil have eller ikke har brug for kan man efterlade det i toppen af bunken så man sparer den næste for at grave.

Hvad for noget mad kan man finde i en container?

Æbler, appelsiner, bananer, pærer, ferskner, jordbær, tomater, chili frugter, asparges, løg, salat, spinat, basilikum, kartofler, ris, alle former for brød og kød. Stort set alt hvad der sælges i den butik der benytter sig af containeren. Dog sjældent alle disse ting på samme tid.
Det er ikke kun mad man kan finde, alt efter hvor man kigger kan man stort set finde alt hvad man vil med lidt held og lidt stædighed. Også fabrikker og kontorer benytter containere til at skille sig af med alt det de ikke føler de har brug for. Kun fantasien sætter grænser for hvad man kan finde og hvor.

Direkte Link

Fra: Skraldevæsenet

Revolutionens ABZ
(Der er et liv efter fødslen - Situationistisk Internationale 1958-69 pp. 44-45)

At være ejer vil sige at erobre sig noget som man udelukker andre fra at udnytte, samtidig med at man tilkender alle en abstrakt ejendomsret. Ved at udelukke andre fra den faktiske ejendomsret gør ejeren dem til en del af sin ejendom, for uden dem er han intet (de ejendomsløse absolut, de øvrige ejere relativt). I dette spørgsmål har de ejendomsløse intet valg.

Medens ejeren tilegner sig og fremmedgør dem, skaber de hans magt idet nødvendigheden af den fysiske overlevelse tvinger dem til, imod deres vilje, at arbejde med på deres egen fremmedgørelse, at producere den, at overleve i en tilstand som gør det umuligt at leve. Udestængte som de er, deltager de i besiddelse gennem ejerens formidling. Dette er en mystisk deltagelse, idet alle sociale relationer oprindelig udvikledes på en mystisk grund og langsomt erstattede princippet om ufrivillig samhørighed (slaveri/haveri), hvorefter hvert medlem fungerer som en integreret del af gruppen
(”organisk, indbyrdes afhængighed”).

Deres aktivitet inden for den private tilegnelses rammer garanterer dem deres overlevelse. De konsoliderer en ret til ejendom, som de er udelukket fra, og på grund af denne tvetydighed betragter enhver af dem sig selv som havende del i ejendommen, som et levende fragment af retten til at eje, skønt en sådan tro kun kan befæste individets egen stilling som på en gang værende udelukket og ejer. (Kroniske tilfælde af denne fremmedgørelse: den trofaste slave, strisseren, livvagten, centurionen, som gennem en slags forbund med deres egen død tillægger døden en styrke som er ækvivalent med livskræfterne og forener fremmedgørelsens negative og positive poler - den absolut lydige slave og den absolutte herre - i en destruktiv energi).

Det er af vital interesse for udbytteren at denne illusion opretholdes og gøres mere raffineret, ikke fordi han er særligt machiavellistisk, men simpelthen fordi han ønsker at forblive i live. Opbygningen af illusioner afhænger af ejerens egen overlevelse, en overleven der på sin side er afhængig af at hans priviligier overlever. Desuden indebærer den den besiddelsesløses fysiske overleven, den skaber muligheden for at forblive i live, samtidig med at man udbyttes og udelukkes fra et menneskeligt liv.

Beslaglæggelsen og beherskelsen til private formål er således påtvunget og opfattes primitivt som en positiv ret, men i en negativ universalitet. Netop fordi retten til privat tilegnelse gælder for enhver og retfærdiggøres i alles øjne som natur- eller guddommelig lov, gøres den til genstand for en almindelig illusion om at den er noget universelt ophøjet, en nødvendig lov, hvorunder enhver individuelt er tilfreds med at acceptere de grænser den trækker for hans egen ret til at leve, og for livsbetingelserne i almindelighed.

Af: Raoul Vaneigem

Direkte Link

Følgende tekst er et uddrag af et tiggerbrev der blev skrevet til at rundsende til de rige og kendte, et som vi har modtaget fra en rejsende sammen med en opfordring til at videresende det. Indtil videre har der ingen respons været.



Teksten er delvist censureret for at beskytte de skyldige.

Det varmer mit hjerte at opleve at du udtrykker din frustration mod systemdiktaturet og dets mange fordrejende krumspring. Og det er i sandhed en kold vind der blæser over verden i disse dage, hvor enhver modstand mod Tilstanden syntes at have mistet grebet eller tilpasset sig rammerne i en forstand som gør det den sigter efter, ikke gør op med de selvsamme rammer den forsøger at kritisere eller tage afstand fra. Systemet syntes at have antaget en form, hvor ingen gruppe af mennesker eller individder der besidder en rolle i samfundet der kunne håndtere forandring, ikke er fastlåst af netop denne rolles brug for det selvsamme system for overhovedet at være til, og som derfor kun vil kunne føre samfundsformen videre mod dets endeligt på bekostning af alle andres fangenskab.

Fremmedgørelsen, som er fundamentet til vores nuværende mareridt af et systems tilstedeværelse, er i dag så total at det fremstår som det mest naturlige i verden ar både tage del i og med en tro på selvfælge videreføre den, uden at stille spørgsmålstegn ved, eller så meget som at skænke en tanke til muligheden for måder at leve på som rent faktisk kunne nære vores drømme og håb, i stedet for at stemple dem som upassende og utopiske.

At bekende sig til den direkte handlende form for modstand eller blot forsøge at skabe et alternativ, svarer i disse dage til at række fingeren op når efterretningstjenester, videokameraer, domstole og den offentlige mening spørger om du er terrorist. Et begreb der i dag kun dækker over at være uenig med det evig kapital hungrende markedsøkonomiske elite demokrati der fastlåser stadig mere og mere snævre rammer for at leve, elske og udfolde sig på, til virksomheder og arbejdsmarkedets industrielle interesser, der allerede har ensrettet ideer og tanker i en grad som verden aldrig før tidligere har set magen til.

Tilbage står vi, vi som i dette tilfælde er en gruppe af kunstnere, forfattere, anarkister og modstandfolk som aldrig ville lade os beskrive eller fastlåse af disse begreber, på en ideernes slagmark. En slagmark belagt med belagt med forbrugsreklamer, rentefri lån og meningsdannende "nyheder". En slagmark hvor ensretningen slår takten an med voldens tankeløse politikøller på dens beskyttende skjold, klædt som ansigtsløse stormtropper, omringer de alle der ikke lader deres liv og drømme indkapsle af de økonomiske interessers spilleregler. Og det bedste argument massepsykosen kan messe i kor for deres egen samfundsform er: "Sådan er det bare".

Håbets ide kan være at kærligheden sejrer, folket vågner eller kometen kommer. Men ideen om en verden hvor vi ikke blevet gjort til fremmede overfor hinanden og vores indre, kan ikke stå på et reklameskilt, kærligheden kan ikke sælges på tilbud i det nærmeste overforbrugende varehus, ideen om en anden verden kender ikke til ejendomsret og forbrugslån.

Livet kan ikke presses ned i kønsroller, sociale klasser, jobtitler eller lønforhold.

Frihed er ikke et ord, men en tilstand i mennesket uden angst.



Direkte Link