Det hverdags liv det foreslås at vi skal leve er fucking kedeligt. Fra hvor vi arbejder til når vi skal sove, når vi går i skole til hvor vi skal lege, er alle aspekter af vores liv udenfor vores kontrol. Vi bliver givet falske valg overfor alt - Carlsberg eller Tuborg, Venstre eller socialdemokratiet, Tjener eller børsmægler - Ligemeget hvad vi vælger fylder vi os selv med udviklingens kemikalier, lever efter andres love og regler, og sælger os selv til et lønslaveri for at gøre nogle andre rige. De virkelige beslutninger der har indflydelse på vores liv er allerede blevet vedtaget for os - kun individuel modstand i en kollektiv forstand kan få kontrollen tilbage og få vækket os til live igen.

Arbejde stinker. Vi arbejder ikke fordi vi har lyst til det. Vores tid på arbejde er tid vi er tvunget til at sælge til vores chefer for at kunne overleve; vi tillader dem at kontrollere vores aktiviteter og tjene penge på vores energi og tid, i bytte for vores løn. Vores arbejde er forfærdeligt; fanget i små båse og kontorer, gentager vi de samme kedelige og meningsløse handlinger igen og igen. Vi bliver konstant dikteret til at arbejde hurtige, hårdere, og mere effektivt. Vores chefer handler og tager beslutninger, på vores bekostning, i henhold til deres egne interesser, som kun står til ansvar overfor den globale økonomi. På arbejdet er alt hvad vi foretager os, i alle aspekter, kontrolleret af Markedet og dets usynlige hånd, der svæver som en fjern uretfærdig Gud over hovedet på os. Oftest er det eneste positive folk har at sige om deres arbejde, at de er glade for det sociale aspekt gennem deres kollegaer, hvilket er skræmmende fantasiløst ikke at kunne forestille sig venskaber og menneskelig omgang i andre sammenhænge end værende underlagt arbejdets dødsvægt. Og de eneste undtagelser der er at finde er de få "sejre" der endnu er tilbage, vundet af en militant arbejderbevægelse i det tidlige tyvende århhundrede.

Skolen stinker. Ingen går i skole for at lære noget. Dem som påstår det, har ingen ide om hvad det er de lærer mens de er der. Vi går i skole for at score point, karaktere og "få" en eksamen. Meningsløse tal som fremtidige arbejdsgivere og ansættelsesudvalg vil bruge til at opsummere vores eksistens helhed, og udregne om de kan bruge vores tid i live til deres egen fordel. Den tid vi bruger i skolen er en forberedelse for vores menneskehandel på arbejdsmarkedet, så vi kan bestå med de evner som en arbejdsgiver skal bruge. Socialiserende uddannelse var Adam Smith's måde at nå frem til fremmedgørelsen af et liv gennem kedeligt, gentagende og udnyttende arbejde; han argumenterede for at arbejdere ikke lige så let ville gøre oprør mod et system der udnyttede dem, hvis de blev tvunget til at studere og acceptere en ideologisk ramme, der retfærdiggjorde deres udnyttelse. Skoler, gymnasier og universiteter - ligesom politistationer, retssale og fængsler - etableres af en regering under dette system for at alene håndhæve denne funktion, at holde arbejdere arbejdende - At sørge for at markedet fungerer.

At forbruge er trøstepræmien for at leve et liv underlagt kedeligt og ensformigt arbejde. Vi går i skole for at vi kan arbejde, vi arbejder så vi kan forbruge. Ligesom den globale økonomi hele tiden skaber mere og mere ligegyldigt arbejde for at holde os beskæftiget, forventer det også at vi forbruger mere og mere at det ligegyldige ragelse vi ikke har brug for. Det meste af det vi erhverver os er ikke skabt fordi vi har brug for det for at overleve, eller fordi det gør vores liv mere spændende eller bedre. Det meste af det der bliver produceret i dag, bliver produceret fordi det giver indtægt til de virksomheder der producerer det; mennesker verden over der kæmper for at overleve underlagt dystopiske arbejdsbetingelser, slaver deres liv væk i sweatshops og på fabriksgulve for 4 kroner i timen for at producere produkter der gør vores liv mere kedelige, isolerer os endnu mere fra hinanden, og fremmedgør os for hinanden og verde omkring os. De er tvunget til at arbejde fordi frihandels aftaler tillader de selvsamme virksomheder at drive dem bort fra den jord de har levet af i århundreder, og stjæle alt hvad der var til deres rådighed som virksomhederne kan tjene penge på. Vi forbruger fordi reklamer - en af de største industrier i verden - med stor succes har udviklet sig til at opdraget os til at begære genstande som vi egentlig ikke vil have, og til at købe alt deres lort som vi ikke har brug for.

Men reklamer og socialiserende uddannelse er ikke de eneste sociale institutioner der er udviklet til at holde os passive, arbejdende og forbrugende. Hvert eneste aspekt af dette samfund er specielt designet til at overbevise os om illusionen om den frihed, stabilitet og tilfredshed der holder det i live. Alt hvad du ser i løbet af din dag, som ikke er et produkt af andres revolutionære kreativitet, som grafitti, gratis mad, civil ulydighed og utilregnelige demonstrationer, har den funktion at vedligeholde den nuværende sociale orden, bevidst eller ej, da denne orden er grundlaget for at den overhovedet kan eksistere. Fra fjernsyn til veltrimmede offentlige parker, fra valg af regering til politi patruljer, fra kedelige natklubber til det lille søde "Fair Trade" mærkat som holder dig forbrugende selvom du har en samvittighed, fra dine historie bøger til hver eneste reklame stander du går forbi hver dag, alle disse ting er til for at ensrette kreativiteten, styre indholdet, og for at forhindre os i i sandhed at leve.

Dette system hedder Kapitalime. Fra dit lortejob til fabrikkerne i den såkaldte tredje verden, fra det politi der tæver dig bevidstløs for ikke at gøre som de mener du bør gøre, til de soldater der dræber og tvinger lande til at underkaste sig samme umenneskelige kapitalistiske "demokrati" i iRak, fra den rektor du bliver sendt op til for at modsige din højreorienterede lærer, til den dommer der sender dig i fængsel for at gøre hvad du er nødt til for at overleve, fra valg- til reklame kampagner, har dette system kun et eneste formål: at gøre de rige endnu rigere, at gøre de magtfulde endnu mere magtfulde, og træde på os allesammen for at gøre det.

Vores hverdag er fucking kedelig. Fra hvor vi arbejder til når vi skal sove, når vi går i skole til hvor vi skal lege, er alle aspekter af vores liv udenfor vores kontrol. Vi er nødt til at gå i skole, arbejde og forbruge for at overleve, men disse ensformige aktiviteter frarøver os det som det virkelig vil sige at være i live: frihed, kreativitet, spontanitet, eventyr, spænding og kærlighed. Vores byer er konstruerede til at holde os mætte, isolerede og passificerede - vi vil have spænding, kontakt og oprør!
Hvornår har du sidst danset som om ingen så på - hvornår har du sidst løbet som om det virkelig gjaldt?